Forvent det uventede, så er du bedst forberedt ❤️
Charlotte Øllgaard Vodskov Charlies Hjertegalla 2016

Forvent det uventede, så er du bedst forberedt ❤️

Midt i juni 2014 løb min skønne kæreste Finn i en alder af 48 år sit marathon nr. 100. Bare 3 uger efter lød beskeden: Du har tre tilstoppede kranspulsårere, så du vil blive indstillet til en bypass operation... Et chok, et kæmpe chok! Først senere den uge, så vi ordene i denne teksts overskrift i hans horoskop, og den har siden hjulpet os. Havde Finn ikke løbet i den mængde, så var det aldrig blevet opdaget, så var han en dag bare faldet om, som hans far gjorde, da Finn var 7 år. Efter bypass operationen 30.7 arbejdede han sig stille og roligt op igen, og i november løb vi halvmarathon sammen. Herefter gik det ikke fremad længere, men mere op og ned, som i en rutchebane... Vandet omkring lungerne burde være væk, hvorfor blev det nu ret så ofte hårdt igen? Heldigvis havde Syd fanget, at Finn ikke var en mand, der lignede andre, så han fik endnu en kranspulsåreundersøgelse. Den viste dem, at de to årer, der var hentet fra benet til hans bypass, ikke fungerede. Derfor fik han åbnet én af de oprindelige årer med en ballon. Den anden var det desværre ikke muligt at nå om til, og måske ville et forsøg heller ikke batte noget. En del af hjertet havde nemlig taget skade efter årene uden ilt, og pumpefunktionen var nedsat. Så kørte det lidt igen... Men kun i kort tid så begyndte det igen for tit at være for hårdt. En længe ventet rejse med hans drenge lå lige for, så endnu et træk mod Syd blev skubbet. Dagen før afrejse skulle vi løbe halvmarathon sammen. Én km inde i løbet faldt Finn om. Ingen rejse, heldigvis så drengene ikke skulle risikere at stå med denne omgang i et fremmed land, men derimod fik Finn to uger på Syd med stakkevis af undersøgelser. Stenten fra tidligere havde lukket til omkring sig, og da de i uge to lavede kontrolleret hjertestop, blev resultatet en ICD. Det kræver noget tilvænning at skulle have sådan en følgesvend med sig, men at have sin egen hjertestarter er jo en gave. Nu her fire måneder efter kører både arbejdsliv og løbeliv stille og roligt. Der bliver fortsat mærket godt efter, og de gode stunder nydes til fulde. Finns meget positive sind hjælper os allesammen, selvom det ofte er hårdt at stå på sidelinien og ikke kunne gøre noget. Det fortsætter vi med at håbe på, og at Syd kan blive ved med at holde ham på den rette vej. Derfor håber vi også rigtig meget på, at der bliver samlet rigtig mange penge sammen, så de kan fortsætte med at gøre en forskel for alle dem, hvor hjertet bliver mere end en hjertesag... ❤️

Indsamlet beløb:
Mål: 3.000 kr.
Periode:
20-03-2016 25-04-2016

Aktivitet

Donationer:

Seneste donationer

{{don.Amount | number:0}} kr.
{{don.Name}}
{{don.Message}}
Forvent det uventede, så er du bedst forberedt ❤️
Charlotte Øllgaard
{{don.MessageAnswer}}
Der er ikke foretaget donationer til denne indsamling endnu.
Your browser is out-of-date!

Update your browser to view this website correctly. Update my browser now

Close