I forbindelse med Heibergskolens motionsdag den 14. oktober samler alle eleverne ind til Børnehjertefondens arbejde, fordi vi gerne vil gøre en forskel for andre børn.

Støt os, så vi kan støtte de mange hjertebørn i Danmark til at få en sjovere hvervdag. Vi håber på at indsamle min. 5.000 kr.

Find den klasse du vil støtte - hvert et bidrag tæller. Tusind tak.

 

-----------------------------------------------------------------------------------

Lidt om Børnehjertefonden Børnehjertefonden indsamler og uddeler midler til støtte for børn og unge med medfødte hjertefejl og deres familier. Hvert år fødes omkring 450 børn med en hjertefejl i Danmark. Det svarer til 1 % af alle børn. Medfødte hjertesygdomme er den hyppigste form for misdannelse. De fleste tilfælde kan ikke forklares.

Der findes mange forskellige slags medfødte hjertefejl. Nogen er næsten uden betydning og retter sig af sig selv. Andre kræver en enkelt hjerteoperation, men for en stor gruppe børn er hjertefejlene så alvorlige, at de skal opereres flere gange. På trods af selv et rigtigt godt operationsresultat vil mange fortsat være syge og have betydelige begrænsninger i deres dagligdag.

For at lette den ofte barske hverdag for hjertebørnene og deres familier tilbyder Børnehjertefonden blandt andet rekreationsophold som restitution for hele familien, hvor familierne modtager professionel støtte og en pause fra en følelsesmæssigt og praktisk krævende hverdag. Rekreationsopholdene varer en uge, og familierne tilbydes professionel rådgivning fra blandt andet psykolog, socialrådgiver og diætist.

Der mangler desværre stadig viden om de langsigtede konsekvenser, medfødte hjertesygdomme har for børnene og deres familier. Derfor støtter Børnehjertefonden også den livsvigtige forskning i medfødte hjertefejl.

Your browser is out-of-date!

Update your browser to view this website correctly. Update my browser now

Close