Børnehjertefonden indsamler og uddeler midler til støtte for børn og unge med medfødte hjertefejl og deres familier, støtter den livsvigtige forskning og oplyser om børns medfødte hjertefejl.

Hvert år fødes omkring 600 børn med en hjertefejl i Danmark. Det svarer til 1 % af alle børn. Medfødte hjertesygdomme er den hyppigste form for misdannelse. De fleste tilfælde kan ikke forklares.

Der findes mange forskellige slags medfødte hjertefejl. Nogen er næsten uden betydning og retter sig af sig selv. Andre kræver en enkelt hjerteoperation, men for en stor gruppe børn er hjertefejlene så alvorlige, at de skal opereres flere gange. På trods af selv et rigtigt godt operationsresultat vil mange fortsat være syge og have betydelige begrænsninger i deres dagligdag. 

For at lette den ofte barske hverdag for hjertebørnene og deres familier tilbyder Børnehjertefonden blandt andet rekreationsophold som restitution for hele familien, hvor familierne modtager professionel støtte og en pause fra en følelsesmæssigt og praktisk krævende hverdag. Rekreationsopholdene varer en uge, og familierne tilbydes professionel rådgivning fra blandt andet psykolog, socialrådgiver og diætist.

Der mangler desværre stadig viden om de langsigtede konsekvenser, medfødte hjertesygdomme har for børnene og deres familier. Derfor støtter Børnehjertefonden den livsvigtige forskning i medfødte hjertefejl.

Vi har brug for din hjælp!

Derfor har vi nu gjort det nemt for dig at starte din egen indsamling til Børnehjertefonden. Du kan oprette din egen indsamling på nettet og sende opfordring om støtte rundt til familie, venner og kolleger.

Your browser is out-of-date!

Update your browser to view this website correctly. Update my browser now

Close